’Manifesto’ er et filmisk værk skabt af den tyske kunstner Julian Rosefeldt. Filmen fik premiere på Sundance Film Festival i år og har siden hen været i konkurrence på blandt andre Tribeca Film Festival og International Film Festival Rotterdam. ’Manifesto’ er Julian Rosefeldts første spillefilm og får dansk biografpremiere d. 24. August 2017 i Grand Teatret (København), Vester Vov Vov (København), Øst for Paradis (Aarhus), Café Biografen (Odense), Biffen (Aalborg), Nicolai Bio (Kolding), Gentofte Kino, Valby Kino, Humle Bio og Ishøj Bio.

Synopsis

’Manifesto’ er bygget op omkring 50 historiske manifester fra det 19. og 20. århundrede. Med startpunkt i Karl Marx og Friedrich Engels Det kommunistiske manifest fra 1848 følger filmen den kulturhistoriske udvikling gennem dens evigt foranderlige kunstneriske strømninger og kommer forbi alt fra futurismen over dadaismen og surrealismen til situationismen før den kulminerer med Lars von Trier og Thomas Vinterbergs Dogmemanifest fra 1995.

Manifesterne udgør næsten al dialog i ’Manifesto’ og reciteres af den dobbelte Oscar-vinder Cate Blanchett, der spiller 13 forskellige roller i filmen og indgår i et symbiotisk forhold med teksterne. De betydningsfulde tekster bliver herved taget ud af deres oprindelige kontekst og gives nyt liv og nye medbetydninger i Julian Rosefeldts univers, hvor både det storslåede, det rørende, det absurde og det komiske ved vores fælles historie træder frem og vi opfordres til at sætte spørgsmålstegn ved samtiden.

Om Manifesto og manifester

’Manifesto’ er inspireret af den stærke tradition for kunstneriske manifester, der har præget den moderne vestlige kulturhistorie og været med til at forme det nutidige perspektiv på både kunst, kultur og samfund. Filmen fungerer derfor på en gang som en hyldest til manifesternes historie og deres litterære skønhed og som en påmindelse om deres tidløshed og eviggyldige utopiske idealer for fremtiden. Manifesterne er i sagens natur meget forskellige fra hinanden og ofte direkte modstridende i deres værdier og idealer, men deler alligevel ifølge instruktør Julian Rosefeldt visionen om en bedre fremtid:

I read any manifesto I could find including theatre, dance, film and architecture manifestos. It was exciting to discover that the same ideas appear again and again. And these common ideas all came along with so much energy and utopian enthusiasm.[1]

Og netop utopien indeholdt i de historiske tekster er i høj grad det som har formet både filmen ’Manifesto’ og den kunstudstilling af samme navn som filmen bygger på.

Rosefeldt ser manifesterne som politisk betydningsfulde, også i en nutidig kontekst, og fremhæver i filmen deres performative karakter. De er ikke bare kunstfærdigt udformede tekster med en forældet agenda, men derimod levende og pulserende værker i deres egen ret, skrevet med passion og et ønske om at forandre verden gennem kunst. Med Rosefeldts egne ord:

I realised that they weren’t just historical art documents, but the most lively, performable text material. They reminded me more of theatre, and so I began to imagine these manifestos as a performance, liberated from the dust of art history and re-located in the present time.

[1] Alle Julian Rosefeldt-citater er citeret fra samme interview. Kan findes her: http://filmrise.com/manifesto-press/

Samarbejdet mellem Julian Rosefeldt og Cate Blanchett

Denne nutidige performance af manifesterne kommer til udtryk gennem karakterskuespilleren Cate Blanchett, der i tæt samarbejde med Rosefeldt har udviklet og formet alle 13 personer, der optræder i filmen. Blanchett og Rosefeldt mødte hinanden for første gang i 2010 i Berlin, hvor Rosefeldt blev så inspireret af Blanchetts kamæleoniske rolle i det alternative Bob Dylan-biopic I’m Not There, at han brugte det som udgangspunktet for karaktererne i ’Manifesto’. Siden hen mødtes de løbende for at udvikle projektet sammen og indgik i hvad de selv beskriver som en symbiotisk og organisk proces. Blanchett blev efterhånden så involveret i projektet, at det endda er hendes mand og deres fælles børn, der spiller familien omkring middagsbordet i en central scene i filmen. Julian Rosefeldt siger om processen:

The main idea for Manifesto was not to illustrate the particular manifesto texts, but rather to allow Cate to embody the manifestos. She is the manifesto. And it was clear from the beginning that she would become many different persona at once.

Det var ligeledes en central pointe for Rosefeldt, at manifesterne skulle præsenteres fra en kvindelig synsvinkel. Langt hovedparten af de historiske manifester er skrevet af mænd og er ifølge Rosefeldt så testosteronfyldte, at det feminine perspektiv gjorde det nutidige arbejde med dem endnu mere interessant. Denne pointe er heller ikke tabt på Cate Blanchett, der siger om processen:

 "As a woman working in cinema and in the theater, I am well versed in speaking the words of men. You have a very present female perspective on those now great members of the art establishment. It felt like it was an active...not protest, but an act of political response - responding to it, subverting it, and getting to voice it. And giving them freshness or a new relevance."[1]

’Manifesto’, der i sin oprindelige form var en multiskærms videoinstallation, blev optaget over 12 dage i Berlin og med et produktionsbudget på 90.000 euro. Den industrielle og futuristiske lydside i ’Manifesto’ er komponeret af den tyske musiker Nils Frahm og den smukke billedside er skabt af den ligeledes tyske filmfotograf Christoph Krauss.

[1] Schama, Chloe (2017): Cate Blanchett transforms into 13 different characters in the subversive film Manifesto. Elle Magazine

Om Julian Rosefeldt

Julian Rosefeldt er en anerkendt tysk film- og videokunstner, bosat i Berlin. Han er desuden professor i ”Time-based Media” på Münchens kunstakademi og hans værker er en del af den permanente udstilling på blandt andet Neue Nationalgalerie, Berlin, the Australian Centre for the Moving Image, Melbourne, og the Museum of Modern Art, New York. Rosefeldt har i indeværende år været genstand for to udstillinger i Danmark: ’Manifesto’ som en del af Aarhus 2017 og Works 2001-2016 i Nikolaj Kunsthal, København. ’Manifesto’ er Julian Rosefeldts første spillefilm.

Filmografi

2016 Manifesto (Spillefilm og videoinstallation) 2015 In the land of drought (kortfilm)2015 The Swap (kortfil)2014 Deep Gold (kortfilm)2011 My home is a dark and cloud-hung land (videoinstallation)2010 The Opening (videoinstallation)2009 American Night (videoinstallation)2008 The Shift (videoinstallation)2007 The Ship of Fools (videoinstallation) 2007 Requiem (videoinstallation)2006 Lonely Planet (kortfilm)2005 The Perfectionist (videoinstallation) 2005 Clown (videoinstallation)2004 Stunned Man (videoinstallation)2004 The Soundmaker (videoinstallation) 2002 Asylum (kortfilm og videoinstallation)

 

Cate Blanchett

Den verdenskendte og respekterede australske karakterskuespiller Cate Blanchett indtager den altdominerende hovedrolle i ’Manifesto’. Blanchett er uddannet fra The National Institute of Dramatic Arts i Kensington, Australien og har i løbet af sin karriere blandt andet været nomineret til seks Oscar-statuetter og vundet to (The Aviator, Blue Jasmine), vundet tre BAFTA-priser (Blue Jasmine, Elizabeth, The Aviator), tre Golden Globe-priser (Blue Jasmine, Elizabeth, I’m Not There) og vundet prisen for bedste skuespillerinde på filmfestivalen i Venedig (I’m Not There).

Udvalgt filmografi

Carol 2015, Knight of Cups 2015, Blue Jasmine 2013, Benjamin Buttons forunderlige liv 2008, I’m Not There 2007, Babel 2006, The Aviator 2004, Life Aquatic 2004, Ringenes Herre trilogien 2001-2003, Coffee and Cigarettes 2003, The Talented Mr. Ripley 1999, Elizabeth 1998.

 

Benyttede manifester

PROLOG Karl Marx / Friedrich Engels, Manifesto of the Communist Party (1848) Tristan Tzara, Dada Manifesto 1918 (1918)Philippe Soupault, Literature and the Rest (1920)

SITUATIONISME – HJEMLØS MANDLucio Fontana, White Manifesto (1946)John Reed Club of New York, Draft Manifesto (1932)Constant Nieuwenhuys, Manifesto (1948)Alexander Rodchenko, Manifesto of Suprematists and Non-Objective Painters (1919) Guy Debord, Situationist Manifesto (1960)

FUTURISME – BØRSMÆGLERFilippo Tommaso Marinetti, The Foundation and Manifesto of Futurism (1909) Giacomo Balla / Umberto Boccioni / Carlo Carrá / Luigi Russolo / Gino Severini, Manifesto of the Futurist Painters (1910)Guillaume Appollinaire, The Futurist Antitradition (1913)Dziga Vertov, WE: Variant of a Manifesto (1922)

ARKITEKTUR – ANSAT PÅ AFFALDSFORBRÆNDING Bruno Taut, Down with Seriousism! (1920)Bruno Taut, Daybreak (1921)Antonia Sant’Elia, Manifesto of Futurist Architecture (1914) Coop Himmelb(l)au, Architecture Must Blaze (1980)Robert Venturi, Non-Straightforward Architecture: A Gentle Manifesto (1966)

VORTICISME / BLÅ RIDDER / ABSTRAKT /EKSPRESSIONISME – DIREKTØR TIL PRIVATFEST Wassily Kandinsky / Franz Marc, Preface to the Blue Rider Almanac (1912)Barnett Newman, The Sublime is Now (1948)Wyndham Lewis, Manifesto (1914)

STRIDENTISME / KREATIONISME – TATOVERET PUNKER Manuel Maples Arce, A Strident Prescription (1921) Vicente Huidobro, We Must Create (1922)Naum Gabo / Anton Pevzner, The Realist Manifesto (1920)

SUPREMATISME / KONSTRUKTIVISME – FORSKERNaum Gabo / Anton Pevzner, The Realistic Manifesto (1920)Kazimir Malevich, Suprematist Manifesto (1916)Olga Rozanova, Cubism, Futurism, Suprematism (1917)Alexander Rodchenko, Manifesto of Suprematists and Non-Objective Painters (1919)

DADAISME – TALER VED BEGRAVELSETristan Tzara, Dada Manifesto 1918 (1918)Tristan Tzara, Manifesto of Monsieur Aa the Antiphilosopher (1920)Francis Picabia, Dada Cannibalistic Manifesto (1920)Georges Ribemont-Dessaignes, The Pleasures of Dada (1920)Georges Ribemont-Dessaignes, To the Public (1920)Paul Éluard, Five Ways to Dada Shortage or two Words of Explanation (1920) Louis Aragon, Dada Manifesto (1920)Richard Huelsenbeck, First German Dada Manifesto (1918)

SURREALISME / SPATIALISME – DUKKEFØRERAndré Breton, Manifesto of Surrealism (1924)André Breton, Second Manifesto of Surrealism (1929) Lucio Fontana, White Manifesto (1946)

POP ART – KONSERVATIV MOR MED FAMILIE Claes Oldenburg, I am for an Art... (1961)

FLUXUS / PERFORMANCE – KOREOGRAF Emmett Williams, Philip Corner, John Cage, Dick Higgins, Allen Buko , Larry Miller, Eric Andersen,Tomas Schmit, Ben Vautier (1963-1978) Yvonne Rainer, No Manifesto (1965)George Maciunas, Fluxus Manifesto (1963)Mierle Laderman Ukeles, Maintenance Art Manifesto (1969) Kurt Schwitters, The Merz Stage (1919)

KONCEPTUEL KUNST / MINIMALISME – NYHEDSOPLÆSER OG REPORTERSol LeWitt, Paragraphs on Conceptual Art (1967)Sol LeWitt, Sentences on Conceptual Art (1969) Sturtevant, Shifting Mental Structures (1999)Sturtevant, Man is Double Man is Copy Man is Clone (2004) Adrian Piper, Idea, Form, Context (1969)

FILM / EPILOG – LÆRERStan Brakhage, Metaphors on Vision (1963)Jim Jarmusch, Golden Rules of Filmmaking (2002) Lars von Trier / Thomas Vinterberg, Dogma 95 (1995) Werner Herzog, Minnesota Declaration (1999) Lebbeus Woods, Manifesto (1993)

 

CREDITS:

Hovedrolle: Cate Blanchett

Skrevet, instrueret og produceret: Julian Rosefeldt

Filmfotograf: Christoph Krauss

Produktionsdesigner: Erwin Prib

Kostumier: Bina Daigeler

Klipper: Bobby Good

Music: Nils Frahm, Ben Lukas Boysen

 

Tekniske oplysninger:

Længde: 95 minutter / Sprog: Engelsk / Lyd: Dolby SRD / Billedformat: 16:9 / Farve / DCP

 

 

Filmens danske distribution er støttet af German Film Funds.